Schloss Vollrads, Oestrich-Winkel
Schloss Vollrads er et fornemt gammelt slot, der siden 1211 og frem til 1997 var i familien Greiffenclau’s eje. Den sidste i det lange slægtled var Erwein Graf Matuschka-Greiffenclau, der var 29. generation og som gjorde et stort arbejde for at skabe fremragende vine og for at overbevise verden om, at gode tyske vine ikke kun er forfriskende ”terrassevine”, men at de i høj grad kan indgå i gastronomiske sammenhænge. I 1997 mistede Erwein Graf Matuschka-Greiffenclau alle sine penge og begik selvmord. Slottet ejes i dag af banken Nassauische Sparkasse.
Siden 1999 har dette verdens ældste kvalitetsvinbrug markeret sig som et mønsterbrug med en ubrudt række af fremragende vine fra basis til top. Med Rowald Hepp som karismatisk og kompetent leder har vinbrugets medarbejdere ydet en kæmpeindsats for at genrejse dette vinhus og genskabe de enestående vinkvaliteter, som det igennem tiderne har vist. Husets vine er igen blevet et vigtigt samlerobjekt for vinentusiaster, og huset selv er blevet en yndet læreplads for kommende ønologer og agronomer i Tyskland. Siden sin tiltrædelse som chef har Rowald Hepp fornyet hele kælderen og markarbejdet, og det er lykkedes for ham at producere en ubrudt række af vine fra Qualitätswein til Trockenbeerenauslese hvert år. Schloss Vollrads 55 hektar vinmarker er beliggende på sydvendte skråninger og er udelukkende beplantet med Riesling druer.
Schloss Vollrads, Riesling QBA Feinherb 2018
Vinen har en perfekt kombination af en afbalanceret surhed og en harmonisk sødme. Aromaerne minder om citrusfrugter, grønne æbler, modne pærer og vilde urter. Smagen er medium tør og det er en frisk og frugtig Riesling med en fin syre og behagelig naturlig restsukker.
Varenr.
500218
Årgang
2018
Alkohol
12%
Ean-kode
4 015265 011407
Appellation
–
Klassifikation
VDP. Gutswein.
Økologisk
–
Druesorter
100% Riesling.
Restsukker
17,1 gram/liter.
Lagring
–
Kan anbefales til
Skaldyr, sushi, grøntsager og pasta.
Anmeldelser
–
