Maison Albert Bichot, Beaune
Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation i form af Alberic Bichot, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de seks højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercurey, Domaine du Clos Frantin og Château Gris i Nuits-Saint-Georges, Domaine du Pavillon i Pommard, samt Domaine de Rochegrès i Moulin-a-Vent.
Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af verden.
Maison Albert Bichot, Côte de Nuits-Villages 2022
Vinen besidder en behagelig, frugtig duft, hvilket er typisk for Pinot Noir, samt let røgede undertoner. Smagen er velstruktureret med smidige, velintegrerede tanniner, der på bedste vis kombinerer modne røde bær og strejf af lakrids.
Varenr.
044422
Årgang
2022
Alkohol
13%
Ean-kode
3 296311 126202
Appellation
Côte de Nuits-Villages AOC.
Klassifikation
–
Økologisk
Nej, men produceres efter bæredygtige principper.
Druesorter
100% Pinot Noir.
Lagring
Lagres i 14-16 måneder på egetræsfade (15-20% nye).
Kan anbefales til
Oksekød, kalvekød, vildt og ost.
Anmeldelser
–
