Maison Albert Bichot, Beaune

Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de seks højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercurey, Domaine du Clos Frantin og Château Gris i Nuits-Saint-Georges, Domaine du Pavillon i Pommard, samt Domaine de Rochegrès i Moulin-a-Vent.

Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af verden.

Den lille kommune Chambolle-Musigny er beliggende i hjertet af Côte de Nuits, imellem Vougeot og Morey-Saint-Denis. Chambolle-Musigny er den kommune i Bourgogne, hvorfra der fremstilles de mest elegante og feminine røde vine. For mens Gevrey Chambertin kommunen står for Bourgogne’s mest maskuline vine, så står Chambolle for det mest feminine udtryk. Og det til trods for at de to kommuner kun ligger et par kilometer fra hinanden.

Maison Albert Bichot, Chambolle-Musigny “1er Cru Les Chabiots” 2022

Duften byder på intense aromaer af skovens vilde bær (solbær, brombær og blåbær). Denne frugtige vin tilbyder en bemærkelsesværdig balance og en lang, forfriskende afslutning med antydninger af tobak og mentol.

Varenr.
046422

Årgang
2022

Alkohol
13%

Ean-kode
3 296311 157220

Appellation
Chambolle-Musigny 1er Cru AOC.

Klassifikation
Premier Cru

Økologisk
Nej, men produceres efter bæredygtige principper.

Druesorter
100% Pinot Noir.

Lagring
Lagres i 14-16 måneder på egetræsfade (40% nye).

Kan anbefales til
Kalvekød, oksekød, vildt og ost.

Anmeldelser

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os