Maison Albert Bichot, Beaune
Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation i form af Alberic Bichot, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de seks højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercurey, Domaine du Clos Frantin og Château Gris i Nuits-Saint-Georges, Domaine du Pavillon i Pommard, samt Domaine de Rochegrès i Moulin-a-Vent.
Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af verden.
Savigny-Lès-Beaune er en gammel, typisk burgundisk vinlandsby, lige nord for Beaune. I dag er appellationen opdelt mellem dyrkning af Pinot Noir (85%) og Chardonnay (15%). Terroiret i ”Grands Picotins” er stærkt påvirket af dets beliggenhed. Beliggende i mundingen af Savigny og Pernand-Vergelesses dalene er jorden særlig godt drænet på grund af den høje andel af runde småsten.
Maison Albert Bichot, Savigny-Lès-Beaune Rouge ”Grands Picotins” 2019
Fin næse med duft af røde og sorter frugter, såsom kirsebær og brombær, forstærket af noter af milde krydderier. Smagen er velafbalanceret, kødfuld og rund med delikat struktur. Lang, frugtig og lækker finish.
Varenr.
057019
Årgang
2019
Alkohol
–
Ean-kode
3 296311 149980
Appellation
Savigny-Lès-Beaune AOC.
Klassifikation
–
Økologisk
Ja.
Druesorter
100% Pinot Noir
Lagring
Lagres i 14-16 måneder på franske egetræsfade (20-30% nye fade).
Kan anbefales til
Vildt, oksekød, kalvekød og ost.
Anmeldelser
–
