Château Meyney, Saint-Estèphe

Château Meyney er et af de ældste ejendomme i Médoc. Det har tilhørt Luetkens familien i flere generationer og blev derefter overtaget af Désiré Cordier i 1919.

I 2004 købte CA Grands Crus, et datterselskab af Groupe Crédit Agricole, Château Meyney og i dag ejer de bl.a. følgende prestigefyldte slotte i Bordeaux: Château Grand-Puy Ducasse i Pauillac, Château de Rayne i Sauternes og Château La Tour de Mons i Margaux. Teamet på Château Meyney er Teknisk direktør Anne Le Naour, Kældermester Denis Rataud, Vinmark manager Jeau Yves Mancais og konsulterende ønolog Denis Dubourdieu.

Château Meyney er beliggende midt i den imponerende 51 hektar store vinmark, som har den skønneste beliggenhed på en forhøjning, der skråner ned mod Gironde floden.

Château Meyney’s vinstokke har en gennemsnitsalder på 35 – 40 år, fordelt på 60% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 15% Petit Verdot. Høsten foregår ved håndkraft for, at udvælge kun de allerbedste druer fra vinstokkene. Derefter sorteres druerne igen omhyggeligt inden de til slut passerer gennem en helt ny optisk sorteringsmaskine. Gæringen af druerne starter efter et par dage med kølig iblødsætning og gæringen foregår i kar af varierende størrelser.

Château Meyney “Cru Bourgeois” 2017, Saint-Estèphe

Frisk og ligetil med en ren kerne af blommer og kirsebær, fint sammenvævet med lette florale nuancer og noter af rød te. En diskret kalket mineralitet giver afslutningen skarphed og længde, men en smuk duft bliver hængende.

Varenr.
127517

Årgang
2017

Alkohol
13,5%

Ean-kode
5 701829 166322

Appellation
Saint-Estèphe AOC.

Klassifikation
Cru Bourgeois.

Økologisk

Druesorter
58% Cabernet Sauvignon, 31% Merlot og 11% Petit Verdot.

Lagring
Lagres i 18 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 35% er nye fade.

Kan anbefales til
Kalvekød, oksekød, vildt og ost.

Udmærkelser
Årgang 2017:
92 point / James Suckling.com.
90 point / Wine Spectator.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os