Château Pindefleurs, Saint-Emilion
Beliggende ved foden af den vestlige skråning uden for Saint-Emilion breder Château Pindefleurs’ 17 hektar store vinmarker sig over grus-, ler- og sandholdige jorde. Vinmarkerne er beplantet med omkring 35 år gamle vinstokke af Merlot og Cabernet Franc.
Ejendommen dyrkes efter moderne vinavlsprincipper, herunder dækafgrøder mellem vinstokkene, grøn høst og bladudtynding. I kælderen følges disse metoder op med skånsom maceration, hyppige overpumpninger og traditionel vertikal presning, inden vinen lagres på franske egetræsfade.
Gennem generationer er Château Pindefleurs blevet videreført af passionerede ejere, og familien Lauret har opbygget et stærkt og autentisk bånd til ejendommen. Audrey Lauret, medejer og ansvarlig for produktionen, skaber en vin, der fuldt ud lever op til sit ry med en kraftfuld aromaprofil og en harmonisk balance mellem fylde og elegance.
Vinen er både kraftfuld og delikat, dyb og raffineret. Den komplekse bouquet byder på noter af modne røde bær. Château Pindefleurs kan nydes ung, hvor den friske og livlige frugt træder tydeligt frem, men udvikler sig også smukt ved nogle års lagring, hvor den opnår den længde og elegance, som kendetegner vinene fra Saint-Emilion.
Château Pindefleurs “Grand Cru” 2023, Saint-Emilion
Duften er intens og elegant med aromaer af brobær, blåbær, modne kirsebær og viol, suppleret af fine krydderier og diskrete ristede noter fra fadlagringen. Smagen er fyldig og harmonisk med saftig mørk frugt, modne og silkebløde tanniner samt en frisk syre, der giver balance og liv. Eftersmagen er lang, elegant og mineralsk med et strejf af krydderier og modne røde bær.
Varenr.
204123
Årgang
2023
Alkohol
13,5%
Ean-kode
–
Appellation
Saint-Emilion Grand Cru AOC.
Klassifikation
Grand Cru.
Økologisk
–
Druesorter
90% Merlot og 10% Cabernet Franc.
Lagring
12 måneder på franske egetræsfade (50% nye fade).
Kan anbefales til
Oksekød, kalvekød og ost.
Udmærkelser
Årgang 2022:
89 point / Robert Parker.
91 point / Decanter.
