Château Lagrange, Pomerol
Ets. Jean-Pierre Moueix blev grundlagt i 1937 af Jean-Pierre Moueix. I begyndelsen opbyggede han firmaet som en ren négociant-virksomhed, men i starten af 1950’erne begyndte han at investere i slotte og vinmarker.
Jean-Pierre Moueix’s søn Christian Moueix (født 1946) startede i familiefirmaet i 1970 og i 1991 blev han Adm. direktør. I dag ejes Ets. Jean-Pierre Moueix af Christian Moueix, samt hans to børn; Edouard (født 1977 / Salgsdirektør i 2003 og nuværende Vice Adm. direktør) og Charlotte (født 1978).
Ets. Jean-Pierre Moueix er beliggende i Libourne by lige ned til den smukke Dordogne flod. I dag ejer de bl.a. følgende slotte: Ch. Bélair Monange Premier Grand Cru Classé Saint Emilion, Ch. Hosanna Pomerol, Ch. Trotanoy Pomerol og Ch. La Fleur Pétrus Pomerol. Derudover sælger de på eksklusivbasis bl.a. Château Bourgneuf Pomerol, Château Chantalouette og L’Hospitalet de Gazin Pomerol.
I 1953 købte Ets. Jean-Pierre Moueix Château Lagrange af Monsieur Péresse. Château Lagrange havde lidt hårdt under den katastrofale frost i 1956 og måtte derfor genplantes helt. Château Lagrange dækker et areal på 9 hektar og er beliggende på plateauet i hjertet af Pomerol mellem kirken, Château Certan de May og Château Petrus. Vinstokkenes alder og et lavt udbytte, sjældent over 35 hl/ha (det tilladte er 50 hl/ha) samt megen omhu både før og under høsten er nogle af årsagerne til det flotte renommé som Château Lagrange har i dag.
Château Lagrange 2023, Pomerol
Duften byder på mørke frugter og krydderier med noter af kanel, mørk chokolade og solbær. Vinen besidder fine tanniner, som gradvist folder sig ud og giver en blød struktur i munden. Ren og frisk med nuancer af mørke bær og lakrids.
Varenr.
225023
Årgang
2023
Alkohol
14%
Ean-kode
3 328155 029590
Appellation
Pomerol AOC.
Klassifikation
–
Økologisk
–
Druesorter
100% Merlot.
Lagring
18 måneder på franske egetræsfade (30% nye).
Kan anbefales til
Oksekød, vildt og ost.
Udmærkelser
Årgang 2023:
90 point / Wine Spectator.
92 point / Decanter.
91 point / Robert Parker.
Årgang 2022:
91 point / Wine Spectator.
92 point / Decanter.
90-92 point / Robert Parker.
Årgang 2021:
92-93 point / James Suckling.
Årgang 2020:
91 point / Decanter.
91 point / The Wine Advocate.
