Château Pichon Baron, Pauillac

Château Pichon Baron er nok et af de mest iøjnefaldende slotte på ”route des châteaux”. De slanke tårne og det høje tag giver det et næsten eventyragtigt udseende. Slottet er opkaldt efter Baron Jacques de Pichon de Longueville der i 1694 fik ejendommen som medgift, ved ægteskabet med Thérèse de Rausan. I starten af 1980’erne, efter at slottet havde tilhørt familien Bouteiller i 54 år, blev det købt af forsikringsselskabet AXA Millésimes. Den daglige ledelse varetages i dag af Christian Seely, som samtidig er direktør for det berømte Portvinshus Quinta do Noval i Portugal.

Château Pichon Baron udfordrer vinene fra Pichon-Comtesse-Lalande på vejens modsatte side, ligesom de træder lige i hælene på deres nabo Château Latour. Vinmarkerne dækker et areal på 75 hektar og høsten af druerne foregår manuelt. Den årlige produktion på Château Pichon Baron er ca. 240.000 flasker.

Les Griffons de Pichon Baron er en af ejendommens andenvine. Første årgang der blev lanceret var 2012 og det er en vin med en ren og direkte karakter. Druerne, der udgør denne vins blanding, stammer primært fra grusområderne nær Gironde-flodmundingen, et godt terroir for Cabernet Sauvignon. Les Griffons de Pichon Baron tilbyder en livlig og frisk smagsoplevelse, fyldig og ren, sprudlende af energi.

Les Griffons de Pichon Baron “2. vin Ch. Pichon Baron” 2019, Pauillac

Den delikate duft tilbyder aromaer af sorte frugter, efterfulgt af subtile træ- og krydderinoter. Smagen er generøs, fyldig og struktureret med kraftige og lækre tanniner. Balancen er rig, harmonisk og stram med mineralnoter. Den dvæler dovent på ganen med en elegant afslutning.

Varenr.
155019

Årgang
2019

Alkohol
14,5%

Ean-kode
3 760311 620058

Appellation
Pauillac AOC.

Klassifikation

Økologisk

Druesorter
59% Cabernet Sauvignon og 41% Merlot.

Lagring
Lagres i 18 måneder på egetræsfade (60% nye og 40% 1 år gamle).

Kan anbefales til
Oksekød, lam, vildt og ost.

Anmeldelser
Årgang 2019:
91 point / WineSpectator.
91 point / Decanter.
91-93 point / Robert Parker Wine Advocate.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os