Château Poujeaux, Moulis-en-Médoc

Château Poujeaux har en interessant historie, der kan spores helt tilbage til det 16. århundrede. På det tidspunkt ejede Gaston de L’Isle, som også var ejer af Château Latour i Pauillac, ejendommen. I løbet af århundrederne har Château Poujeaux, ligesom mange andre Bordeaux-ejendomme, haft en lang række forskellige ejere. Blandt dem var Marquis Francois Etienne de BAssier, som også ejede Château Beychevelle i Saint-Julien. Gennem tiden blev Château Poujeaux købt, solgt, opdelt og splittet op. Først i 1921, da Theil-familien overtog ejedommen, blev alle de tidligere parceller samlet igen. Den moderne æra for Château Poujeaux begyndte dog først i 2008, da Jean Theil solgte slottet til Cuvelier-familien.

Med Matthieu Cuvelier i spidsen – ung og dynamisk – skete der store forbedringer. Vinfremstillingsfaciliteterne blev moderniseret, og dyrkningsmetoderne i vinmarkerne blev ændret. Udbytterne blev reduceret, høsten fandt sted senere, hvilket gav mere modne druer, og der blev indført økologisk drift med henblik på at gå over til biodynamisk landbrug. Disse tiltag har bidraget til at skabe de bedste vine i slottets historie.

Slottets vinmarker omfatter 68 hektar og terroiret består af grusbaseret jord, typisk for området. Det usædvanlige her er, at størstedelen af vinmarken ligger i én samlet parcel. De bedste vinstokke er placeret på grusholdige skråninger på Poujeaux-plateauet.

Château Poujeaux 2019, Moulis-en-Médoc

Espresso, sort peber, brombær og solbær arbejder sammen om at skabe duften. Vinen er fyldig, poleret, rig og blød med en eksplosion af modne, søde bær, espresso og mørk chokolade i eftersmagen.

Varenr.
185619

Årgang
2019

Alkohol
14%

Ean-kode
5 701829 164465

Appellation
Moulis-en-Médoc AOC.

Klassifikation
Cru Bourgeois Exceptionnel.

Økologisk

Druesorter
50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Petit Verdot.

Lagring
Lagres i 12 måneder på egetræsfade (40% nye).

Kan anbefales til
Kalvekød, oksekød, vildt og ost.

Udmærkelser
Årgang 2019:
93 point / Falstaff.
90 point / Wine Enthusiast.
93 point / Wine Cellar Insider.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os