Viña Cousiño-Macul, Peñalolen
Cousiño-Macul blev grundlagt af Matias Cousiño i 1856. Vinhuset der er blandt Chile’s bedste (ofte omtalt som landets “Premier Cru”), er beliggende i Maipo Valley nærmere betegnet i Macul-området for foden af Andesbjergene. Hver generation af Cousiño-familien har drevet vinhuset på sin måde, men altid i grundlæggerens ånd. I dag varetages den daglige ledelse af Arturo Cousiño, samt hans to brødre, og det er fair nok at sige, at Cousiño-familien er med til at sætte standarden for international vinfremstilling. Samtlige vinstokke er hentet fra de klassiske europæiske vinregioner tilbage i anden halvdel af 1800-tallet, og er helt unikke ved, at være blandt de eneste tilbageværende i hele verden, der stammer fra før vinlusen hærgede i 1870’erne. Cabernet Sauvignon blev hentet i Margaux og Pauillac.
I 1996 købte Cousiño-Macul 300 hektar vinmarker i Buin-området. Buin har et helt særligt mikroklima, som er medvirkende til, at frembringe nogle af Chiles allerbedste vine. Som nævnt blev Cousiño-Macul grundlagt i 1856 og kunne dermed i 2006 fejre deres 150 års jubilæum. I den anledning introducerer de deres nyeste flagskib Lota (produktion ca. 5000 flasker). Teamet som står bag Lota-vinen er Head Winemaker Matías Rivera, som kom til Cousiño-Macul i 1995 og Technical Consultant Pascal Marty, som bl.a. har rådgivet Château Mouton Rothschild og Opus One i Napa Valley.
Viña Cousiño-Macul, Lota, Cabernet Sauvignon & Merlot 2018
Vinen besidder frugtige aromaer af blommer og kirsebær i begyndelsen, som derefter viger for jordagtige noter, peber, vanilje, karamel og muskatnød. I munden er den blid, elegant og intens på samme tid, og pakket med moden frugt, sødlig eg og krydderier. Tanninerne er meget nærværende og bløde, og afslutningen er vedvarnede.
Varenr.
443118
Årgang
2018
Alkohol
14,1%
Ean-kode
7 804305 002003
Appellation
Valle del Maipo
Klassifikation
–
Økologisk
Nej, men produceres efter bæredygtige principper.
Druesorter
78% Cabernet Sauvignon fra vinstokke plantet tilbage i 1932 og 22% Merlot fra deres allerbedste vinstokke.
Lagring
Vinene fra de 2 forskellige druesorter lagres separat i 15 måneder. Det endelige blend lagres på nye fade i 3 måneder, efterfulgt af flaskelagring i 36 måneder.
Kan anbefales til
Lam, oksekød, og vildt.
Anmeldelser
Årgang 2018:
96 point / Tim Atkin.
Årgang 2011:
90 point / WineSpectator.
92 point / Wine Enthusiast.