Massenez, Dieffenbach-au-Val

Vi har igennem mere end 50 år haft fornøjelsen at samarbejde med den kendte producent af eaux-de-vie Distillerie Massenez, som nu også har lanceret en spændende serie af kvalitetsprodukter i kategorien Creams & Liqueurs.

Historien om Distillerie Massenez går helt tilbage til 1870, da Jean-Baptiste Massenez som destillatør grundlagde firmaet i Val de Villé i Alsace. Han banede vejen for sine efterkommere ved at videregive sin store knowhow. I dag er det hans barnebarn Gabriel-Eugène, kaldet Gaby, som på fornemmeste vis kombinerer kreativitet, innovation, samt branding af Massenez.

Som specialist i frugtmaceration til brug for bl.a. deres eaux-de-vie er Distillerie Massenez anerkendt for deres uforlignelige kvalitet og smag. Med deres nye og spændende serie Creams & Liqueurs producerer de highend Creams & Liqueurs, som vil glæde de mest krævende ganer, takket være en uovertruffen aromatisk duft, smag og kvalitet.

Massenez, Crème à la Fraise des Bois (Jordbær)

Denne jordbær likør har en meget intens, frugtig duft med nogle florale noter, der tillader en meget let syrlighed at træde frem. Den har en frisk og dynamisk smag med noter af moden frugt og kandiseret frugt, der leder tankerne hen på søde noter af syltetøj.

Varenr.
772100

Oprindelse
Frankrig – Bassemberg.

Alkohol
20%

Ean-kode 50 cl.
3 265120 010613

Kan anbefales til
Er perfekt som ingrediens i drinks og cocktails. Den kan blandt andet bruges i følgende cocktail:

Swimming pool:
• 2 cl. Crème à la Fraise des Bois
• 3 cl. Gin
• Ginger Ale
• Isterninger
• Et jordbær

Hæld isterninger i et stort vinglas. Hæld jordbær likør og gin i glasset og fyld op med Ginger Ale. Pynt af med et par skiver jordbær.

Anmeldelser

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os