Maison Albert Bichot, Beaune
Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation i form af Alberic Bichot, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de seks højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercurey, Domaine du Clos Frantin og Château Gris i Nuits-Saint-Georges, Domaine du Pavillon i Pommard, samt Domaine de Rochegrès i Moulin-a-Vent.
Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af verden.
”Pure” Blanc de Blancs er det perfekte spejlbillede af sin oprindelse: omhyggeligt udvalgte vinstokke fra Côte d’Or. Disse terroirs producerer vine, hvis exceptionelle kvaliteter tillader en ambitiøs aldring. En stor del af denne Cuvée er vinificeret og lagret på egetræsfade, hvilket er enestående for mousserende vine.
Maison Albert Bichot, Crémant de Bourgogne ”Pure” Blanc de Blancs, Extra Brut
Meget fine bobler. Diskrete antydninger af hvide blomster og en dejlig mineralitet. Den er livlig, og munden er frisk og delikat. Denne Crémant Blanc de Blancs er det reneste udtryk for sit terroir.
Varenr.
552700
Årgang
NV
Alkohol
12%
Ean-kode
3 296311 129043
Appellation
Crémant de Bourgogne AOC.
Klassifikation
–
Økologisk
Nej, men produceres efter bæredygtige principper.
Druesorter
100% Chardonnay.
Restsukker
–
Dosage
5-6 gram/liter.
Lagring
Lagres i 9-10 måneder. 70% lagres på rustfrie ståltanke og 30% lagres på egetræsfade.
Kan anbefales til
Aperitif, skaldyr, fisk og fjerkræ.
Anmeldelser
–
