Andeluna Cellars, Tupungato

I midten af 90’erne besluttede Ward Lay, en nordamerikaner at investere i Argentina, et land og dets folk, som han beundrede meget. Lay stammede fra en familie, der havde stor viden om forbrugermarkedet, da hans far var grundlæggeren af Frito-Lay og præsident for PepsiCo. Med adgang til pengeressourcer og erfaringer med succes, vågnede Ward i vinens verden. Og dermed blev Andeluna grundlagt i 2003 sammen med Reina Rutini-familien, samt Michel Rolland, som konsulterende øenolog på sidelinien. Da Ward gik bort i oktober 2011, besluttede hans arvinger, at overføre deres aktiver til mennesker, der var dedikeret til Wards idealer og principper. Barale-familien kendt fra energisektoren i Brasilien og vinsektoren i Argentina, blev de nye ejere.

I dag er det stadig Andeluna’s oprindelige team af dedikerede og professionelle medarbejdere der viderefører Wards vision og passion for vinproduktion. Andeluna ejer i dag vinmarker beliggende i Gualtallary, 10 km fra byen Tupungato i Uco Valley i provinsen Mendoza for foden af de betagende Andesbjerge, samt tæt på Villa Atuel i den sydlige del af samme provins. Vinmarkerne er beliggende fra 1100 til 1300 meter over havets overflade, hvilket gør Andeluna til én af de højst beliggende vingårde i Argentina. Det kan i øvrigt nævnes, at Hans Vinding-Diers siden maj 2015 har været konsulterende ønolog hos Andeluna Cellars.

Andeluna Cellars, Ladera Red Blend 2019

Vinen, som er blevet til i samarbejde med Hans Vinding-Diers, besidder aromaer af brombær og krydderier som hvid peber og muskatnød. I munden fremstår vinen venlig og blid, dog med stor tannin struktur og udtalt rundhed med en langvarig og moden afslutning.

Varenr.
526019

Årgang
2019

Alkohol
14,5%

Ean-kode
7 798116 662740

Appellation
Uco Valley

Klassifikation

Økologisk

Druesorter
53% Malbec, 25% Cabernet Sauvignon og 22% Merlot.

Lagring
Hver druesort lagres individuelt i 4 måneder på 1 år gamle egetræsfade. Derefter lagres blendet i yderligere 4 måneder på 1 år gamle 225 liters egetræsfade. Til sidst flaskelagres vinen i 3 måneder inden den frigives.

Kan anbefales til
Lam, svinekød, oksekød og vildt.

Anmeldelser
Årgang 2018:
92 point / James Suckling.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os