Campagnola Spa, Marano di Valpolicella
Valpolicella regionen, som er beliggende vest for Verona, er en af de smukkeste regioner i det nordlige Italien. I den lille by Marano di Valpolicella ligger vinfirmaet Campagnola, og det er dem, som står bag Villa Domiziano’s Amarone. Huset har eksisteret siden 1907 og det er i dag 5. generation der driver huset. Den harmoni der er i Campagnola familien er også det indtryk man får af deres vine. Deres dedikation til landet, markerne, kvaliteten af druerne, opretholdelse af traditioner, samt omhyggelighed er nedarvet fra generation til generation.
Druerne til denne vin stammer fra vinmarker beliggende i Purano bakkerne, mellem Galatara og Marano di Valpolicella i Classico-zonen. Valpolicella-vine der bærer betegnelsen Ripasso er fremstillet på en særlig måde, hvor vinen har ligget på skaller og nogle gange kvas fra produktionen af Amarone. Hos Villa Domiziano lagres vinen indtil februar året efter høsten og det foregår på store egetræsfade og ståltanke. Herefter bliver vinen hældt udover de drueskaller som man har tilbage fra produktionen af Amarone- og Reciotto-vine. På den måde bliver Ripasso-vinen tilført noget af Amaronens fylde og karakter – uden dog at blive helt så kraftig, smagfuld og alkoholrig som Amaronen. Ripasso-navnet kommer af det italienske ord – ripassare – som betyder at passere igennem.
Villa Domiziano, Valpolicella Classico Superiore Ripasso 2021
Vinen har en dyb rubinrød farve. Duften er elegant, med komplekse aromaer af moden frugt. I munden besidder vinen de bløde og fyldige smagsnuancer, som er typiske for de bedste Valpolicella-vine. Afslutningsmæssigt besidder vinen en let behagelig syre.
Varenr.
487021
Årgang
2021
Alkohol
13,5%
Ean-kode
8 00264 5003110
Appellation
Valpolicella Classico DOC.
Klassifikation
–
Økologisk
Nej.
Druesorter
60% Corvina, 35% Rondinella og 5% Molinara.
Lagring
–
Kan anbefales til
Svinekød, kalvekød, oksekød og ost.
Anmeldelser
–
