Az. Agr. Daniele Pelassa, Montà

Pelassa er grundlagt i 1960 af Mario Pelassa og hans hustru Maria Teresa Viglione i det bølgende landskab i Roero – i hjertet af Piemonte. Her begyndte rejsen mod at skabe vine med karakter, ægthed og elegance. I dag drives vingården af sønnerne Davide og Daniele, som med passion og respekt for traditionerne har ført Pelassa ind i en ny tid – hvor moderne teknik og bæredygtige valg går hånd i hånd med kærligheden til vin.

Roero-regionen er kendt for sin unikke sammensætning af ler og sand, skabt af et hav, der dækkede området for millioner af år siden. De stejle bakker og det friske mikroklima skaber ideelle forhold for druer, der giver vine med elegance, friskhed og dybde. Pelassa arbejder med stor respekt for terroiret – og tror ikke på at ensrette, men på af fremhæve det særlige ved hver drue, hver årgang og hver vinmark.

For Pelassa er vin ikke bare landbrug – det er følelser. At skabe vin er at forfølge perfektion, velvidende at det netop er variationen og det uforudsigelige, der gør vinene levende. En vinelsker er – ligesom vinbonden – en romantiker, som lader sig forføre af duftene, landskabet og de små forskelle, som gør hver flaske til noget særligt.

Vingården er opført med fokus på miljø og ansvar. Der er ventileret tag for naturlig temperaturregulering, solenergi og vandgenvinding, samt minimal indgriben i vinmarkerne. Hos Pelassa ser de hver vin som en fortolkning af naturen omkring dem. Fra deres friske Roero Arneis til deres dybe og powerfulde Baroloer.

Az. Agr. Daniele Pelassa, Tucci, Roero Arneis DOCG 2023

Elegant og indbydende med noter af modne ferskner, citrus samt fine florale nuancer og strejf af honning. Smagen er saftig og frisk med god syre, en cremet tekstur og en flot mineralsk, let saltet karakter. Vinen har en god fylde og en lang, frisk og vedvarende eftersmag.

Varenr.
477623

Årgang
2023

Alkohol
14%

Ean-kode
8 033564 390166

Appellation
Roero Arneis DOCG.

Klassifikation
–

Økologisk
Nej.

Druesorter
100% Arneis.

Lagring
Lagres sur lie i 9 måneder. 80% lagres på ståltanke og 20% på terracotta amforaer.

Kan anbefales til
Fisk, skaldyr, lyst kød, risotto og pasta.

Udmærkelser
–

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os