Quinta do Noval, Pinhão
Quinta do Novals navn blev første gang registreret i Tinglysningsdirektoratet i 1715. I dag ejes det af det franske forsikringsselskab AXA, som også ejer en lang række slotte i Bordeaux, bl.a. Château Pichon Longueville Baron. Quintaen er uden tvivl én af de mest berømte og kendte af alle quintaer i Douro dalen. Dette er ikke mindst på grund af parcellen, der giver den verdensberømte Quinta do Noval Nacional.
Quinta do Noval er for mange portvins entusiaster selve sjælen af portvin. Quinta do Noval er beliggende i hjertet af regionen ”Cima Corgo”, som er en af de tre regioner Douro dalen er delt op i. De to andre hedder Baixo Corgo og Douro Superior. Quinta do Noval ejer 210 hektar jord, hvoraf 145 hektar er beplantet med vinstokke. Fra de 145 hektar vinmarker, anlagt som et stort amfiteater, skuer man ned mod byen Pinhão og Douro floden.
Quinta do Noval, der er en af de mest ikoniske Portvinsproducenter i Douro-dalen, begyndte på deres bordvinsprojekt i 1996. Men det var først i 2004, at direktør Christian Seely mente, at kvaliteten kunne leve op til hans høje kvalitetskrav. Man kan roligt sige, at Quinta do Noval ikke har været de hurtigste på markedet til at lancere bordvine, men såvel Cedro do Noval Tinto som Quinta do Noval Tinto har i særdeleshed været værd at vente på.
Quinta do Noval, Quinta do Noval Touriga Nacional 2020
Duften er udtryksfuld med stramme aromaer af vilde bær og violer kombineret med let pebrede noter og antydninger af chokolade. På ganen kombineres de meget flotte og integrerede trænoter med en stærk tanninstruktur.
Varenr.
563520
Årgang
2020
Alkohol
15%
Ean-kode
5 601064 005328
Appellation
Douro DOC.
Klassifikation
–
Økologisk
–
Druesorter
100% Touriga Nacional.
Lagring
Vinen lagres på franske egetræsfade i 12 måneder, hvoraf 20% er nye, 60% 1 år gamle og 20% 2 år gamle fade.
Kan anbefales til
Kalvekød, oksekød, vildt og pasta.
Anmeldelser
Årgang 2020:
• 92 point / WineSpectator.
• 94 point / Wine Enthusiast.
Årgang 2019:
• 93 point / Robert Parker.
